Vi har været her i præcis fire måneder, det er allerede blevet december, og vi har haft Thanksgiving - break. Vi fik doneret nogle penge fra et familiemedlem til en tur til San Francisco, hvor vi fejrede højtideligheden med nogle slægtninge fra Frederiks side af familien.


Ligeledes fik vi mulighed for at se byen, og San Francisco er i sandhed en charmerende og smuk by. Endvidere kan man gå rundt til de fleste ting, da den ikke er så stor. Som alternativ kan man også tage de gamle cablecars, hvilket er en meget larmende oplevelse.


