Fredag var sidste dag inden juleferien startede. I den forbindelse stod den på masser af hygge i de forskellige klasseværelser med de forskellige lærere. Eleverne så juletegnefilm og lavede julepynt.




Som afslutning inden middag, var der et kæmpe lotteri, hvor der var store præmier som billetter til biografen, billetter til Lakers game (basketball), gavekort til diverse restauranter og masser af det donerede legetøj. Til vores store overraskelse, valgte de fleste af børnene at tage et stykke legetøj frem for de lidt dyrere præmier.

Herefter sluttede dagen af med Potlach - hvor eleverne havde medbragt en masse god mad hjemmefra, som vi alle delte. En af eleverne havde fødselsdag, så der blev også sunget mere end bare julesange.


Nu er vi også trætte, men glade og velsignede, så det er dejligt med juleferie. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at skolen er i dyb økonomisk krise og er lukningstruet, så hvis du kan undvære blot 100 kr, kan det gøre en stor forskel. Se mere i vores gruppe på facebook: Help Harambee, eller kontakt os på vores mail: saraogfrederik@gmail.com
