Lejligheden er fremlejet.

Vi kan nu glæde os over, at vi har fundet en til at bo i vores lejlighed i København, mens vi er i L.A. Nu er der ikke noget, der holder os tilbage udover tiden.

Dog mangler vi stadig at få økonomisk overblik og søge legater osv. men vi håber på Guds hjælp, så vi kan overleve et helt år i L.A. uden løn. 

Både Frederik og jeg er lettede over de mange praktiske ting, som så småt er ved at være på plads. D. 14. Juni, sendes vi ud af kirken, og det ville være forkert at sige, at vi ikke oplever 100% støtte herfra. Det er fantastisk med en kirke, der ønsker at følge med og støtte op omkring vores arbejde. Vi glæder os meget. 

Et besøg på den amerikanske ambassade

Vi har i dag været på den amerikanske ambassade. Det er helt bestemt en oplevelse med mange facetter. Når man skal ind, er det ligesom at gå gennem en lufthavn. Vi skulle aflevere alt elektronisk, og tage en slurk af vores vand. Der stod en dame foran os. Hun havde sin computer i tasken. Da vagten forklarede hende, hun ikke måtte tage den med ind, spurgte hun, hvad hun så skulle gøre. Han svarede, ved at bede hende gå ned på Østeport st. Tage et tog til hovedbanegården og låne et skab der til at opbevare computeren i, mens hun var til møde på ambassaden. Jeg nåede kun lige at tænke "stakkel", før hun vendte sig med et smil og sagde tak. Totalt overskudsagtigt.

Da vi kom ind i det meget bank-agtige venteværelse med seks skranke, satte vi os og startede med at løse kryds og tværs. Ca. en halv time efter kom vi til, og afleverede vores papirer. Vi manglede åbenbart en økonomisk redegørelse, så vi tænke straks, at der ville blive problemer - øv!!

Så satte vi os, ventede i tre kvartere og blev kaldt op i skrank nr. 2 for at få taget fingeraftryk. 

Det gik også fint, vi satte os, ventede i godt tre kvartere igen, og blev derefter kaldt op til et "interview" i skrank nr. 3. 

Manden bag ruden havde et fint smil på. Han forklarede, jeg manglede at svare på nogle spørgsmål.

- Do you have a fiancee in the states? Jeg svarede selvfølgelig nej, lidt grinende over tanken om, at skulle svare ja med min mand ved min side.

- Do you have a son or a daughter in the States. 

- I hope not (lettere fnisen).

Manden sad og bladrede frem og tilbage i vores papirer, da hans kvindelige kollega i skranken ved siden af åbenbart havde et spørgsmål. Der stod en mand ved siden af os, og der var åbenbart et problem med hans fingeraftryk. Manden bag vores rude så på ham og udbrød: 

- What, YOU? Derefter brød han ud i en lettere form for latter. Problemet var ikke større, end man kunne grine af det. Rart at se folk i den amerikanske ambassade lave lidt grin med tingene.

For at gøre en længere historie kort (too late), trods manglende økonomiske redegørelser, blev vi godkendt, og kan nu se frem til at få vores visum om en uges tid - Lækkert!

Vi mødte ind kvart over otte - vi var færdige halv elleve. Lidt langtrukkent!!!

Vi tæller ned

Det er i dag søndag (sent), og vi har været i Klynge-kirke. Det handlede bla. om vores tur, hvilket betød, vi fik lov at fortælle, om hvad vi laver, hvad vi skal og hvad vi mangler. Derefter blev vi bedt for at vores klynge-venner. Det var en stor åndelig oplevelse, og vi føler os virkelig åndeligt klædt på til L.A. 

Det er så stort, at Gud bruger os på den måde, at Han sørger for nogle vil bede for os, og at tingene ligeså stille falder på plads.