Skovbrand i baghaven

Den sidste uges tid har vi været vidne til tre skovbrænde fordelt over bjergene i baggrunden af vores udsigt. Dette er ikke unormalt i forhold til Californien, men derfor er disse brande farlige alligevel. Vi har på intet tidspunkt selv været i fare, da vi er for langt væk. Men vi er alligevel tæt nok på til, at røgen når ned i skolegården, når vinden blæser i den retning. Ligeledes falder asken som sne - dog ikke så tæt, at man kan se det medmindre man ser godt efter.

Torsdag d. 27/8 havde vi forældremøde, hvor vi mødte nogle af børnene og forældrene, som vi skal arbejde med senere på året. Denne aften var særligt præget af brandende, da vi kunne se ilden fra legetårnet i skolegården, og det lugtede af røg overalt.

I dag, søndag, har dog været den værste dag, da kirken aflyste gudstjenesten grundet i, at røg var trængt ind i auditoriet på den high school, kirken holder til i. Om aftenen er flammerne særligt tydelige, og vi har flere gange kørt tættere på, for at se det på tæt hold.

Vi beder fortsat for dem, der bor i området. Men der er ingen grund til nervøsitet, for når branden når til bygrænsen, har brandmændene meget mere mulighed for at kontrollere og slukke ilden.

Selvom alt dette er frygteligt, er det også en særlig oplevelse for os at være vidne til sådanne brande. De er meget flotte i mørket, og man opnår stor respekt for brandfolkene i denne kamp.

Arbejdet kalder...

Efter de første ti dage med dejlig ferie, kunne vi begynde at se frem mod nogle uger med masser af forberedelse. Disse uger vil primært bestå i at læse undervisningsmaterialerne og blive trygge ved dem, at møde forældrene - hvilket vi skal i morgen aften, og ikke mindst at blive kendt med vores skema og få gjort vores klasseværelser klar.
Det har været noget af en udfordring at få materialerne, da det er TYKKE bøger til hvert semester. Men heldigvis har vores kære kollegaer været gode til at sætte os ind i det - derfor bliver det dog stadig spændende at skal undervise i det.

Tracy Stringer - tager sig af det administrative.

Hver morgen i denne uge starter med bibeltime med staff. Det har været utrolig dejligt de sidste par dage, da vi har brugt tid på at lære hinanden at kende, bla. ved at fortælle vores troshistorier i små grupper og tale om svagheder og styrker. Vi begynder at føle, at vi kommer mere og mere ind på dem vi skal arbejde sammen med.

Glory Okeke (tv), ledende lærer på skolen og Rob Robinson, den forløbige principal.

Ligeledes er der masser af praktiske oplysninger omkring sikkerhed (jordskælv - huh?), førstehjælp og ikke mindst beskyttelse mod svineinfluenzaen. Men som alt andet er det blevet blæst op til noget helt vildt, så vi er ikke så bekymrede.

Bob (familiefar og nabo) får sig en ny frisure.

Turister i L.A

Selvfølgelig har vi været alle de gode steder: Hollywood, Universal Studios, Santa Monica Pier osv. De første par uger har nemlig været ferie, så vi har ikke været optaget af andre arbejdsmæssige ting indtil nu.

Vi er blevet lidt mere bekendt med byen, og har efterhånden også fundet ud af, at der er grund til alle amerikanerne har bil. Vi må nemlig ikke være udenfor efter mørkets frembrud, da kvarteret er temlig kriminelt, og her er det mørkt kl. 20.00. Det begrænser os ret meget i, hvor langt vi kan komme med bussen, inden vi skal være hjemme igen. Endvidere ligger supermarkedet langt nok væk til, at man ikke lige går derned, som man gør derhjemme med netto. Og det samme med kirken vi kommer i - Pasadena Church. En dejlig sort kirke fyldt med fantastiske mennesker, der bare ønsker at gøre en forskel i verden, og som synger til Gud, som om de forsøger at komme derop gennem sangen.

Så - for at vende tilbage til bilen, har vi mødt vores første udfordring, som bestemt er at få fat i en bil. Det er temlig uundværligt, og vi er begyndt at bede Gud om

Damer i bussen.

Efter nogle uger i L.A er vi efterhånden faldet godt på plads. Vi har fået et skønt stort værelse på skolen, bare til os to. Vi har mødt vores naboer, som er en stor familie på syv - de bor også på skolen.
Ikke mindst har vi cruiset rundt i L.A pr. bus og tog, og har fået lov til at skabe bekendskab med de mindre rige i området. Her kan nævnes en lille pudsig oplevelse med en gammel kvinde i en bus, som var så barmhjertig at give os en busbillet, da vi ikke have fattet systemet i busserne på daværende tidspunkt. Dejligt at se fattige mennesker være barmhjertige overfor hinanden - og os. Det giver jo kun lyst til at give igen.

Ligeledes havde vi en anden lille oplevelse i bussen med en lettere retaderet dame, som var vældig snaksaglig. Hun forklarede, at hun havde tyske og amerikanske rødder. Frederik spurgte, om hun talte tysk. "Si", svarede hun med et smil på læben.

Problemer med visum.

Så er vi kommet godt til L.A, Californien. Turen gik ganske godt, men da vi nåede lufthavnen i L.A, stødte vi ind i et "mindre" problem. Inden vi blev lukket ud af lufthavnen, fik vi at vide, at vores visum kun varer seks måneder, grundet i det er et b-visum. Det betyder, vi skal i kontakt med immigrationskontoret inden tre måneder og søge om forlængelse. Vi måbede, da den amerikanske ambassade i Danmark har skrevet i vores visum, at det udløber juli 2010. Vi havde endda afleveret dokumentation for, at vi skal arbejde på Harambee i et år.

Øv øv - men mon ikke det går alligevel. Dog et godt bud på et bede emne.