9. september 2009

Skolestart

Onsdag d. 9. september ankom eleverne til skolen. Det var ikke en stor flok, der kom os i møde. Kun 21 elever fylder skolens klasseværelser. Deriblandt er der en, der aldrig er dukket op til undervisningen, og en der flytter om få uger. Men fordi de ikke er så mange, kan vi få lov at gøre en personlig forskel i deres liv, og det er vi taknemmelige for.

Vores første udfordring bestod i at være rigtig klædt. Ingen jeans eller t-shirts. Ingen afslappede sandaler, og nederdelene og toppene for Sara, skal være i en bestemt kategori. Så vi har været nødt til at købe nye bukser til Frederik, der kun var i besiddelse af cowboybukser. Til gengæld ser vi godt ud på arbejdet ;-)
Disciplinen er en anden end den vi er vant til fra Danmark, men der er ingen tvivl om, at eleverne vandrede lige ind i vores hjerter den første dag.