LA kalder...

Vi sidder her, kun en uge fra at vi skal til Los Angeles, og vi er spændte. Vores sommer har været præget af meget godt, og vi har fået set hele familien og stort set alle vennerne. I uge 29 tog vi på SommerOase i Odder, hvor vi oplevede stærke ting med Gud, og der er ingen tvivl om, at det er Hans vilje at sende os til LA. Det glæder vi os meget over, for det giver dybere tryghed - selvom det måske ikke burde, for Gud følger jo med uanset. Faktisk troede jeg, det var min (Sara's) idé, at tage til Los Angeles i et år. I stedet for viser det sige, at Gud har haft planlagt det helt fra begyndelsen. Vi mennesker er lidt tykhovedet ind i mellem. Men vi glæder os.

En anden god nyhed er, at vi har fået at vide fra Harambee, at vi skal bo på skolen og ikke i et stort hus men en masse andre voluntører. Det betyder selvfølgelig noget for det privatliv vi kan forvente os, og derfor er vi helt utrolig taknemmelige.

Ligeledes bliver vi hentet i lufthavnen af den foreløbige principal Rob Robinson. Han er ikke ny på Harambee, men skal fungere som foreløbig leder det næste år, da Kafi og Rudy, som har ledet skolen de sidste mange år, venter barn nr. fier og ønsker derfor at bruge mere tid med deres børn. Skønt for dem - lidt ærgeligt for os, for de er nu sådan nogle skønne mennesker. Men så møder vi blot nogle andre gode mennesker i stedet.

Det var den sidste melding fra Danmark. Vi snakkes i LA.